Network4people - er et professionelt netværk
FÆLLES SKABELSE
Netværkstanken er baseret på lysten til at skabe synergi – at vi kan mere i fællesskab end hver for sig - og at vi ser på hinandens viden som noget, der aktivt kan mobiliseres til fælles fordel. Indsigt og udvikling sker i fællesskaberne i Network4People.
Vi tror på at sand læring mest effektivt sker i en proces som omfatter en ydre påvirkning, som forstyrrer vante tænkemåder; personlig refleksion over hvordan forstyrrelsen kan/skal håndteres og perspektivering, hvor forstyrrelsens indhold relateres til den personlige praksis.
HISTORIE
Vi startede i 1996 som KUBUS – netværk for mennesker, og har i dag aktive deltagere fra både store, mellemstore og mindre virksomheder samt fra den offentlige sektor.
I efteråret 2002 fusionerede Kubus med netværksorganisationen og konsulenthuset PS4 A/S, der deler de samme grundlæggende værdier: At udvikle mennesker og organisationer gennem win-win situationer med fokus på hjerte og hjerne.
For alle nuværende og fremtidige netværksdeltagere betyder det et større udbud af erfaring og viden, der stilles til rådighed for netværket ved gennemførelse af netværksaktiviteter, produkter, ydelser og værktøjer.